Gå til login-siden for dit nye online-CV på:

www.ditnavn.semitcv.dk/wp-admin.

Login-skærm

Log ind med dit brugernavn og den midlertidige adgangskode, du har fået tilsendt. Når du er færdig med at lave dit online-CV, kan du ændre din adgangskode på login-siden ved at klikke på ‘Mistet din adgangskode?’.

Når du er logget ind – klik på ‘Sider’ i menuen til venstre

Når du er logget ind, skal du klikke på menupunktet “Sider” ude i venstre side.

Herefter får du vist en liste med de sider, som dit CV består af:

Dit navn
Erhvervserfaring
Uddannelse
Personlige træk
Mit CV – Forside (skal du IKKE ændre i!)

I det følgende forklarer vi, hvordan du redigerer i siderne med udgangspunkt i siden ‘Dit Navn’ – redigering af de øvrige sider foregår på præcis samme måde.

Listen med sider – klik på ‘Dit navn’

Klik på ‘Dit navn’ på listen med siderne, og herefter kommer du ind på selve siden.

Klik på overskriften for at ændre til dit eget navn – ret URL kortlink til højre og erstat billedet

Første skal du ændre overskriften – klik på den og skriv dit navn. Herefter ændrer du ‘Permanent link’ (URL kortlink) ude i menuen i højre side til ‘fornavn-efternavn’, så det svarer til den overskrift, du netop har givet siden (mellemrum erstattes med bindestreger).

Længere nede i samme menu i højre side skal du under ‘Udvalgt billede’ klikke i feltet ‘Erstat billede’.

Klik på ‘Vælg filer’

Så kommer der en side, hvor du skal klikke på ‘Vælg filer’.

Når du har klikket på ‘Vælg filer’, skal du så finde dit foto på din computer. Foto skal være 600 pixel i bredden og 800 pixel i højden. Herefter klikker du på ‘Vælg udvalgt billede’ nederst til højre.

Klik på teksterne for at ændre dem til din egen tekst

Herefter udfylder du teksterne med dit eget indhold – klik på linjen du vil rette og skriv eller slet som i almindeligt tekstdokument. Hvis du vil kopiere noget tekst ind fra et andet sted, så skal du huske FØRST at kopiere teksten ind i NotePad/Notesblok og herefter kopiere det og indsætte det på din side. Hvis ikke man først kopierer til NotePad/Notesblok, så risikerer man at få en masse dumme formateringer med over på din hjemmeside, og det er aldrig særlig kønt.

Klik på opdater, når du er færdig med din side

Når du har indsat din egen tekst på de rigtige steder, klikker du på ‘Opdater’ i øverste højre hjørne.

For at komme tilbage til listen med sider klikker du på det sort/hvide ‘W’ øverst til venstre

For at komme tilbage til listen med de enkelte sider, klikker du på det sort/hvide ‘W’ øverst i venstre side.

Redigering af de øvrige sider foregår på præcis samme måde – men her skal du IKKE ændre overskrifter og du skal IKKE vælge et foto. Du skal kun redigere teksten, så den passer til dig.

Og som nævnt skal du IKKE rette i siden ‘Mit CV – Forside’.

Når du er færdig: Hold markøren over portræt-ikonet øverst til højre og klik på ‘Log ud’

Når du har rettet alle sider og står på listen med sider, så skal du logge ud. Det gør du ved at holde markøren over det lille portræt-ikon øverst til højre og herefter klikke på ‘Log ud’.

Når du er logget ud, kan du nu skrive adressen www.ditnavn.semitcv.dk i din browser, så skulle du gerne kunne se dit nye CV-site.

Herefter kan du altid logge ind og rette alt det du vil.